Der har aldrig været tvivl i mit sind. Det er håndarbejde kan noget. Håndgribelige kunne jeg jo se det færdige produkt, jeg stod med i hånden, når jeg havde siddet ved symaskinen. Men det kunne noget mere jeg ikke kunne sætte ord på. Så jeg kom på Skals Håndarbejdsseminarium. Her var alt hvad jeg havde drømt om; broderi og syning. Det lidt tørre timer (pædagogik) kom jeg igennem ved at have en lille slikordning med sidemanden.
Efterfølgende har jeg arbejdet en del år i junior og ungdomsklubber. Her kombinerede jeg det sociale arbejde med håndarbejde. Det var fantastisk at se børn og unge blomstre i den kreative verden.
Selv at få børn og arbejde i klub hænger desværre ikke sammen for mig. Jeg ville gerne være hos mine børn da de var små. Nu er Jens 12 år og Niels 10 år, jeg er begyndt at prioritere mit arbejde og passion højere igen. I dag har jeg et dejligt stort værksted i vores hjem, her kan jeg lave forfaldende sy-arbejde og nyde udsigten over Knebel Vig på Mols. I ca. 16 år har jeg samarbejdet med Pelse Asboe, de dåbskjoler som kommer ind i Broderi Moderne, broderer jeg navn på i hånden. Med tiden er det blevet til ca. 1000 navne. Jeg afholder kurser hos Broderi Moderne og vikariere i butikken når der er brug for det. Sammen med Pelse har jeg stået for en del reparationer på messehagler. Syntes det er interessant at være med til at bevare tekstilerne. Ja også at være tovholder på tilblivelsen af en ny messehagel og arbejde tæt med sognedamerne og broderiet.
Det var lidt om mit arbejdsliv. Ikke stor og prangende, men jeg har videre givet glæden ved håndarbejde til mange og det er det som betyder noget for mig. Som jeg plejer at sige, når jeg står med et problem: man kan altid sy en løsning.